Home

Ti ting jeg lærte da jeg brækkede min nakke.

Kan man brække et stykke af en nakkehvirvel ved bare at stå op? Ja, det kan man. Åbenbart.

Inden jeg fortæller dig de ti ting min C5 fraktur lærte mig, skal du vide, at der under normale omstændigheder, skal temmelig meget til at få en skade på en nakkehvirvel. Jeg var bare uheldig. Stod på rulleskøjter. Holdt et større barn i armene. Som faldt. For ikke selv at falde, hev jeg barnets dødvægt mod mig selv. Det var nok. Gammel dame. Uden knogleskørhed. Bare uheldig.

Men som delvis nakkelammet, iført halskrave, og fyldt med smertestillende piller, blev jeg fysisk sat på stand by. Men når jeg ikke sov, tænkte jeg.

Her kommer så de ti ting min brækkede nakke lærte mig.

  1. Folk kan ikke se hvor ondt man har. Og hvor skrøbelig man føler sig, når der ikke er ydre skader. Det gælder forøvrigt alle sygdomme, der ikke umiddelbart ses med det blotte øje.
  2. Man rammes af den vildeste dødsangst. Hvilket sætter dagligdagen i perspektiv.
  3. Jeg besluttede mig for at komme i form, når jeg var helet op. Bob bob…
  4. Pludselig går det op for en, hvor vidunderligt det er at kunne danse. Så – dans når du ikke har brækket nakken, armen eller benet. Hver dag. Med dig selv. Din elskede. Dine børn. Bare dans!
  5. Man græder. Meget. Og er følelsesmæssigt komplet ustabil. Senere har jeg læst, at det er et typisk syndrom ved nakkeskader. Måske er det et sundhedstegn, at der åbnes op.
  6. Jeg besluttede mig for ikke at være vred mere. Ikke hidse mig op over urimeligheder, som jeg ikke kan kontrollere. Det er kun delvist lykkedes.
  7. Folk jeg egentlig ikke kendte, tilbød mig hjælp. En facebook veninde, som jeg aldrig havde mødt i virkeligheden, ville komme forbi og lægge mig på en briks, så jeg kunne få vasket hår. Hvor STORT er det lige? Lektie: Lær at tage imod. Også når du føler dig helt blottet.
  8. Deadlines er ikke virkelige. Det er noget vi siger til os selv og hinanden. Min gud hvor var det skønt IKKE at skulle være PÅ!
  9. Kroppen heler ikke på et par uger eller måneder. Her 4 måneder senere, knaser min nakke stadig, og jeg har ofte hovedpine.
  10. Jeg har indset at jeg ikke er tyve mere. Så min plan om “aggressive roller skating”, med hop på ramper, er lagt på hylden. Gamle damer (eller mænd,) skal ikke udfordre skæbnen, mere en højest nødvendigt. En slags sport til ungdom. En anden til de halvtredsårige. Irriterende? Ja. Men nok meget klogt. Hej, hej Pilates og styrketræning.IMG_2180

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s